MK-terapi
Familie og psyko terapeut & HypnoterapeutEt rum til fordybelse og nærvær
Måske mærker du, at noget i dit liv kalder på forandring. Måske har du brug for støtte til at finde ind til roen i dig selv, eller modet til at stå stærkere i det, der er svært.
I terapien mødes vi i et trygt og respektfuldt rum. Her er der plads til dig, præcis som du er. Vi undersøger sammen de følelser, tanker og kropslige oplevelser, som dukker op, og giver tid til at lytte til det, der vil udtrykkes.
Jeg hjælper dig med at;
skabe større kontakt til dig selv
finde ro og balance i krop og sind
opdage nye perspektiver og handlemuligheder
leve mere i overensstemmelse med dine behov og værdier....

Ydelser

Individuel terapi
Find styrken i dig selv
Livet kan byde på udfordringer, som kan føles overvældende. Individuel terapi giver dig mulighed for at få indsigt, bearbejde svære følelser og finde veje til personlig vækst og balance.
Jeg tilbyder vi et trygt og fortroligt rum, hvor du kan arbejde med dine tanker, følelser og mål – uanset om det handler om stress, angst, selvværd eller livets store spørgsmål.
Tag det første skridt mod et bedre liv.

Parterapi
Styrk jeres forhold
Alle parforhold kan opleve udfordringer, store som små. Parterapi skaber et trygt rum, hvor I kan arbejde på bedre kommunikation, konfliktløsning og genopbygning af nærhed og tillid.
Jeg hjælper jer med at forstå hinanden bedre og finde løsninger, der styrker jeres forhold – uanset om I står midt i en krise eller ønsker at forebygge fremtidige udfordringer.
Tag det første skridt mod et stærkere og mere kærligt forhold.

Familieterapi
Skab harmoni i familien
Familielivet kan være udfordrende, og konflikter eller misforståelser kan skabe afstand. Familieterapi giver jer redskaber til bedre kommunikation, forståelse og samarbejde, så I kan genoprette balancen og styrke sammenholdet.
Jeg tilbyder et trygt rum, hvor hele familien kan blive hørt og arbejde sammen om at finde løsninger, der fungerer for alle.
Tag det første skridt mod en stærkere og mere harmonisk familie.
Psyko og familieterapeut & Hypnoterapeut
Müzeyyen Keceli

Vil du tage det første skridt?
Vi lever i en tid, hvor tempoet er højt, og hvor meget handler om at følge med. Vi plejer vores hjem, vores arbejde, vores udseende – men glemmer ofte at tage os af det vigtigste: os selv.
At passe på sig selv
handler ikke kun om at hvile, træne eller spise rigtigt. Det handler også om at
mærke
efter, sætte grænser, og give plads til de følelser, der
trænger sig på.
Når du begynder at lytte indad, kan du finde den ro, klarhed og styrke, som ikke kan købes eller præsteres – men kun mærkes. Med terapi får du mulighed for at komme tættere på dig selv, opdage dine ressourcer og finde nye veje i livet.
Sammen finder vi den metode, der støtter dig bedst – altid i dit tempo og med respekt for dine behov.
Skab ro, styrke og forandring – indefra
Som oplevelsesorienteret terapeut og hypnoterapeut hjælper
jeg dig med at finde tilbage til dig selv.
Jeg kombinerer oplevelsesorienteret terapi og hypnoterapi for at skabe dyb,
varig forandring – så du kan slippe det, der holder dig fast, og leve med
større ro, nærvær og frihed.
I en tid, hvor stress, præstationspres og konstant
påvirkning fra sociale medier fylder mere end nogensinde, kan det være svært at
mærke sig selv. Du behøver ikke klare det alene.
Sammen arbejder vi med at løsne gamle mønstre, give plads til dine følelser og
skabe kontakt til den ro og styrke, der allerede findes i dig.
Giv slip – og skab forandring med hypnoterapi
Når tanker, stress og forventninger fylder for meget, mister vi ofte forbindelsen til os selv. Hypnoterapi kan hjælpe dig til at finde roen igen – på en nænsom og effektiv måde.
Som hypnoterapeut og oplevelsesorienteret terapeut kombinerer jeg samtale, kropsbevidsthed og det dybe fokus fra hypnose. Sammen arbejder vi med at løsne gamle mønstre, dæmpe angst og stress, og skabe nye, sunde veje i dit sind.
Du er vågen og bevidst under hypnosen – men i en tilstand af ro og indre koncentration, hvor forandring kan ske naturligt. Det handler ikke om at miste kontrol, men om at genfinde den

Hypnoterapi – Når underbevidstheden rummer svaret
Nogle gange ved vi godt, hvad vi gerne vil ændre, men vi føler os fastlåste. Hypnoterapi kan være en vej til dybere forandring, fordi vi arbejder direkte med det underbevidste, hvor mange af vores vaner, reaktioner og blokeringer bor.
Hypnose handler ikke om at miste kontrollen, tværtimod. Det handler om at skabe ro og kontakt indad, så du får adgang til ressourcer, styrker og indsigt, du måske ikke vidste, du havde. Behandlingen foregår i et roligt og trygt rum – du er vågen og i fuld kontrol hele vejen

Jeg arbejder nænsomt og respektfuldt med hypnoterapi til bl.a.:
Angst og uro
Fobier (højde, nåle, edderkopper m.m.)
Afhængighed (rygestop, sukkertrang, vaner)
Søvnbesvær og stres
Præstationsangst og lavt selvværd
Hypnoterapi kan stå alene eller kombineres med samtaleterapi – afhængigt af dine behov.

BOOK EN TID
Intropriser; Halv pris resten af året på både samtaleterapi og hypnoterapi.
Kontakt mig på nedenstående informationer ;
Tel: 21609711
Mail: mkterapi@gmail.com
Brøndby

Mit navn er Müzeyyen, og jeg er eksamineret familie- og psykoterapeut, hypnoterapeut samt pædagog med over 20 års erfaring i arbejdet med børn, familier og relationer. Gennem mit arbejde har jeg haft den store tillid og ære at følge mennesker tæt i både sårbare og stærke øjeblikke. Det har lært mig, hvor uvurderligt ægte nærvær, støtte og forståelse er, især når livet kalder på forandring.
Min faglige rejse har samtidig været en dyb personlig udviklingsrejse. Det har været langt mere end blot uddannelser, det har været en transformation. Jeg har mødt mig selv på nye måder, set gamle mønstre i øjnene og lært at stå roligt og med integritet i relationen til både mig selv og andre.
Undervejs har jeg grinet, grædt, tvivlet og vokset, og med tiden fundet hjem i mig selv. Den erfaring tager jeg med mig i mit terapeutiske arbejde, hvor jeg møder dig med respekt, faglighed og et oprigtigt ønske om at støtte dig dér, hvor du er, med det, du har brug for.
Privat er jeg mor til tre skønne børn, to voksne og en på 11 år, som bor hjemme hos mig. Jeg er også en meget stolt farmor til to og mormor til en. Mine børn og de tre dejlige børnebørn beriger mit liv med glæde, nærvær og livsglæde.
Du er altid velkommen til at tage kontakt for en uforpligtende samtale.
Udtalelser
"Hypnoterapien hjalp mig til at slippe gamle mønstre, som jeg har kæmpet med i årevis. Jeg er imponeret over, hvor dybt det arbejde gik, og hvor hurtigt jeg oplevede forandringer." Line, 36
"Jeg kom med stress og uro, og gennem forløbet lærte jeg at mærke efter og give plads til mine følelser. Det har gjort en kæmpe forskel – både for mig selv og i mine relationer." Hanne, 27
Sammen skaber vi trivsel og balance
Her er der plads til hele dig